Psykiatrien er en hjørnesten i vores sundhedssystem. Det er det for dem med en psykisk sygdom eller sårbarhed, og det er det for vores fællesskab og samfund som helhed. Derfor bør psykiatrien også prioriteres langt højere end det er tilfældet i dag. Det skal være slut med puljers vilkårlighed, ventetiden skal ned, behandlingskapaciteten skal op. Sådan sikrer vi, at der sker et varigt løft af behandling, forskning og livskvalitet i alle dele af psykiatrien.
Flere penge og mere personale
Over de sidste mange år er antallet af patienter i psykiatrien steget voldsomt, mens pengene er ikke fulgt med. Det har resulteret i en stærkt overbebyrdet psykiatri, hvor færre mennesker bliver raske og flere må genindlægges. Det er ikke godt nok, hverken for patienter, pårørende eller personalet. Vi skal beslutte, at psykiatrien gerne må koste mere, når den samtidig virker bedre. Det er det valg, vi må træffe som samfund: vi skal investere i helbredelse, bryde tabuet omkring psykisk sygdom og sårbarhed, og ligestille psykiske sygdomme med fysiske sygdomme.
Det er derfor virkeligt godt, at regeringen i den første finanslov sikrede 600 millioner årligt til en bedre psykiatri. Så er vi på vej, selvom vi ikke er i mål.
Det er vigtigt og væsentligt at vi arbejder hårdt for en 10. års plan for psykiatrien. Du kan se det faglige oplæg her, som Regeringens kommende udspil kommer til at tage afsæt i.
En god folkeskole – også for psykisk handicappede og sårbare børn
Alle børn har krav på en god skolegang. Desværre er forsøget på, at inkludere børn med psykiske handicaps som ADHD og autisme m.fl. i folkeskolen, slået fejl. Det har resulteret i, at mange børn ikke længere modtager den undervisning, som er nødvendig for, at de på sigt kunne forsørge sig selv og bidrage til samfundet. Den mulighed, skal vi give dem. Det må aldrig være sådan, at børn og unge lider nederlag, fordi vi som samfund giver op på deres vegne.
Vi kan se at flere og flere børn med autisme har vanskeligt ved at passe ind i den skole vi har nu, og derfor mister skolegang og sociale kontakter.
Psykiatrien på videregående uddannelser
Mange studerende føler sig pressede over deres studie, og stadigt flere får stress og angst. Derfor skal vi afskaffe fremdriftsreformen, holde karakterskalaen i ro, sætte tempoet ned og fokusere på elevernes læring og trivsel. Samtidig skal universiteter og andre højere læreanstalter blive bedre til at hjælpe mennesker med psykiske handicaps til at gøre deres uddannelse færdig.
Det er derfor også væsentligt at fremhæve at regeringen sammen i en bred aftale sikrede både fremtidens SPS (social pædagogisk støtte) og en bredere udbredelse, samt at sikre SU til mennesker med sårbarhed og handicaps.
Et rummeligt arbejdsmarked
Der mangler arbejdskraft i Danmark, og samtidig står tusindvis af mennesker på venteliste til et skåne – eller fleksjob. En stor gruppe mennesker, der både kan og vil arbejde, som i stedet bliver fastholdt på kontanthjælp på ubestemt tid. Det er en dyr og dårlig prioritet. Staten skal gå forrest og etablere socialøkonomiske virksomheder, som kan beskæftige alle der har et behov for en arbejdsplads, der kan rumme deres psykiske eller fysiske problematik.
Vi kan se at graden af langtidsledighed, manglende uddannelse og lav tilknytning til arbejdsmarked er markant dårligere hvis man har et handicap eller en psykiatrisk lidelse.
Og ønsker vi både at have arbejdskraft nok, og sikre at der rent faktisk er plads og brug for alle, så er mennesker med sårbarhed og handicaps en nøgle.