Ungarsk lov diskriminerer og skaber mistrivsel

Man skal kunne gå hånd i hånd med sin kæreste på gaden og have lov til at være den, som man er, uden at skulle frygte overfald eller diskrimination. I Socialdemokratiet mener vi, at alle er lige meget værd, uanset hvem de elsker, uanset deres kropsudtryk, kønskarakteristika eller kønsidentitet. Det er baggrunden for vores politik på LGBT+-området. Derfor mener vi også, at Ungarns tilgang til seksuelle minoriteter og deres rettigheder er helt uacceptabel.

Nye Borgerliges Henrik Ræder Clausen mener her i avisen (15/07) ikke, at den nye ungarske lov, der forbyder formidling af LGBT-materiale til børn, er problematisk. Vi kunne ikke være mere uenig. Loven handler ikke om at beskytte børn mod pornografi, som der fremføres i indlægget. Loven handler om, at film og bøger til unge kun må omhandle seksualitet som noget, der foregår mellem en mand og en kvinde. Og homoseksualitet forbydes samtidig i reklamer.

Grundlæggende betyder det, at børn og unge bliver frataget muligheden for at lære om andres seksualitet og kønsidentitet. Det er problematisk, for det er netop oplysning og uddannelse, som skaber et inkluderende samfund uden diskrimination af LGBT+-personer. Når man fratager børn og unge den mulighed, er det potentielt skadende for vores samfund og LGBT+-personers velvære og livskvalitet. Især når vi ved, at homo- og biseksuelle, trans- og interkønnede har forhøjet risiko for mistrivsel, og transpersoner er særligt udsatte. Vejen til mere trivsel er accept og anerkendelse – ikke fordømmelse. Det lader til, at Ungarns strategi er, at hvis man lukker øjnene for noget, så findes det ikke. Men sådan fungerer verden ikke. Mon ikke børn og unge trives bedre, hvis de får lov til at spejle sig i andre som dem selv og får lov til at leve deres liv, som de ønsker?

Vi er stolte over, at Danmark og resten af EU-Parlamentet skarpt har fordømt Ungarns middelalderlige tendenser. Den bedste måde at beskytte børn og unge på er ved at give dem friheden til at være sig selv.

Læserbrevet er skrevet af Camilla Fabricius, medlem af Folketinget, Socialdemokratiet & Kasper Enevoldsen, medlem af Internationalt Udvalg, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom